Nye tal viser, at knap hver fjerde elev i Randers Kommune går på privatskole. Mange forældre er utilfredse med folkeskolens uro og søger mod privatskolernes struktur. Byrådsmedlem erkender, at der er lang vej til folkeskolernes oprejsning i kommunen.

Af Signe Gru

Mens andelen af elever i folkeskolerne i Randers Kommune hvert år falder, vælger flere og flere at sende deres børn på en af privatskolerne i kommunen. I Randers Kommune går nu 24 procent af eleverne på en privatskole, mens det tal kun var 18,5 procent i 2015. Det kan ses i en rapport fra 2021 udarbejdet af landets seks største kommuner.

Et essentielt forældresamarbejde

Udviklingen kan mærkes hos Randers Realskole, som udover at være kommunens største skole også er Danmarks største privatskole med mere end 1300 elever. Her stiger elevtallet, og hvert år må der laves fem ekstra spor fra 6. klasse til 7. klasse, da der på dette tidspunkt indmeldes mange elever fra folkeskoler i kommunen. Skoleleder på Randers Realskole Hans Myhrmann nævner skole-hjem-samarbejdet som en vigtig faktor bag skolens popularitet.  

”At forældresamarbejdet er hele omdrejningspunktet, er udgangspunktet for at få en rigtig god skole”, siger Hans Myhrmann.

Samtidig peger Hans Myhrmann også på, at de ikke betvivler vigtigheden af at turde forvente noget af eleverne. Eksempelvis var det for år tilbage en samfundsdebat, om lektierne i folkeskolen var til gavn for eleverne. Noget Randers Realskole aldrig har betvivlet.

”Inde ved os har de en ide om – hvilket også holder – at vi tilbyder at stille krav”, siger Hans Myhrmann.

Fra stolekast til struktur

”Han kom i en rædselsfuld klasse. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Der var børn som kastede med stole, kravlede ud ad vinduet og tissede i håndvasken”, fortæller Jane Larsen om sønnens folkeskoleklasse.

En forælder, der kender til både folke- og privatskoletilbuddene i kommunen, er Jane Larsen fra Randers, som senest i 2017 flyttede sit yngste barn fra en af kommunens folkeskoler til Randers Realskole. Da flere skoler blev lagt sammen, kom Janes søn i en ny 3. klasse, hvilket Jane beskriver som en ”voldsom oplevelse” plaget af uro.

Sønnen går nu i 8. klasse på Randers Realskole, og ligesom Jane Larsen har oplevet et bedre forældresamarbejde på privatskolen, så er hendes søn også endt i en klasse med mere struktur.

”Der er meget mere tid til at kigge på den enkelte elev, i stedet for at bruge tiden på at skabe ro. Der er i gåseøjne lidt kæft, trit og retning”, fortæller Jane Larsen.

Et langt, sejt træk

Formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune Lise-Lotte Leervad Larsen (A) erkender at ’elevflugten’ fra folkeskolerne til privatskolerne i kommunen er en velkendt udfordring. Især tilblivelsen af den nye skolestruktur, som blev dråben for Jane Larsen, peger Lise-Lotte Leervad Larsen (A) på som ærgerlig.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at den proces med at lægge skoler sammen, den var rigtig, rigtig svær. Der er mange ting, man godt kunne have gjort bedre”, siger Lise-Lotte Leervad Larsen (A).

Dog er arbejdet med kommunens forbedring af folkeskolerne i gang. De sidste fire år har projektet ’Folkeskolen som førstevalg’ været på dagsordenen, men det er ifølge Lise-Lotte Leervad Larsen (A) ikke bare et ”quickfix”.

”Der er blevet investeret flere penge i folkeskolen, så vi er i gang med at investere i mere kvalitet. Men det er et langt, sejt træk, og der er stadig flere ting, vi skal blive dygtige til”, afslutter Lise-Lotte Leervad Larsen (A).