På et pressemøde tirsdag den 25. januar præsenterede justitsminister Nick Hækkerup (S) og kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en handleplan for at sætte ind mod antisemitisme.

Af Albert Bastian Boysen

Det danske skolesystem skal øge børn og unges kendskab til Holocaust og antisemitisme. Det fremgår af en ny handleplan af regeringen, der tirsdag den 25. januar blev præsenteret af justitsminister Nick Hækkerup (S) og kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).  

En del af handleplanen inkluderer en ændring i historiefagenes lærerplan, så undervisning om Holocaust gøres obligatorisk.  

”Det ville være forkert at sige, at jeg er udfordret på, at der kommer den her slags pålæg, men jeg ville omvendt også gå så vidt som at sige, at det er jo sådan set at sparke en åben dør ind,” siger Mogens Pold, der tiltræder som rektor på Randers Statsskole den 1. februar fra en stilling som vicerektor.  

For Mogens Pold er essensen ikke at man lærer om noget specifikt i gymnasiet, men at man bliver et andet menneske, som lærer at forholde sig kritisk. 

”Man skal lære at tænke og forholde sig kritisk, til det man støder på, i det medielandskab vi har og at være i stand til at grave en tak dybere, end et ureflekteret indtag af et synspunkt man er udfordret på,” siger Mogens Pold. 

Mogens Pold påpeger, at det er sjældent, at noget så specifikt skal være med i læreplanen. 

”I danskfaget har vi for eksempel forfattere, som vi skal rundt om, men ellers er den slags bindinger ikke typiske,” siger Mogens Pold.  

Undervisningskravet er blandt 15 andre konkrete initiativer, der blandt andet rækker fra formidling af dansk-jødisk kulturhistorie til forebyggelse af radikalisering og antisemitisme i særlige miljøer.

”Antisemitisme er helt uacceptabelt og hører ingen steder hjemme. Vi har i nyere tid for eksempel også oplevet, at der var hærværk mod en jødisk gravplads. Det er vigtigt, at alle generationer lærer af historien, så den ikke gentager sig. Skolen er naturligvis det oplagte sted at starte,” udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) i en pressemeddelelse fra justitsministeriet.

På årsdagen for Krystalnatten mellem den 9. og 10. november i 2019 blev over 80 jødiske gravsten overmalet på Østre Kirkegård som del af en antisemitisk hærværksaktion. Justitsminister Nick Hækkerup (S) gjorde det dengang bekendt, at regeringen agtede at udarbejde en landsomfattende handlingsplan for at bekæmpe antisemitisme.

Handlingsplanen er udarbejdet på tværs af forskellige ministerier og er drøftet med Det Jødiske Samfund, Dansk Institut for Internationale Studier og erfaringer fra en række lande, forskere og organisationer.

Hjemmehjælpere og FOA beder om flere hænder til en presset branche, der er i knæ. Formanden for omsorgsudvalget, Ellen Petersen (S), er ikke bekendt med stressforholdene. 

Af Jacob Espander Clemen og Magnus Maury Sørensen

Hjemmeplejen i Randers Kommune er for alvor sat under pres og tillidsrepræsentanter fra FOA efterspørger flere hænder til området, da nogle af deres medlemmer ikke kan følge med. Hjemmehjælperne er presset på tid, og det kan have konsekvenser for kvaliteten af borgernes omsorg. 

Tillidsrepræsentant for hjemmeplejere i Randers oplyser til Kronnyhederne, at plejerne i værste tilfælde skal forbi og pleje 15 borgere på fem timer. Det er 20 minutter pr. borger inklusiv transport. 

Ubehagelige arbejdsepisoder

Kronnyhederne har været i kontakt med flere kilder, der arbejder inden for hjemmeplejen i Randers Kommune. De udtrykker stor bekymring for deres arbejdsvilkår:

“Vi har ikke tid til at udføre vores arbejde ordentligt. Vi har nogle gange ikke engang tid til at komme på toilettet, fordi vi skal løbe så stærkt,” siger kilden.

Kronnyhederne er bekendte med navnene, men kilderne har ønsket at medvirke anonymt, da det kan have karrieremæssige konsekvenser og repressalier for dem. 

Særligt tidspresset har konsekvenser, og kilden husker da særligt en episode, der var udslagsgivende:

“En borger var faldet og endte med at ligge på gulvet en time.  Vi kunne ikke hjælpe ham op, fordi vi ikke måtte løfte ham med de bare hænder. Den maskine der skulle løfte ham op, var vi ikke lært op i, og vi ikke var nok på arbejde. Han endte med at tisse i bukserne, før vi hjalp ham op,” siger kilden, der har været hjemsendt med stress i forbindelse med sit arbejde. 

Formand med anden opfattelse

Formanden for omsorgsudvalget, Ellen Petersen (S), har tidligere drøftet hjemmeplejen ved et udvalgsmøde.

“Mit indtryk er, at hjemmeplejen fungerer fint i Randers Kommune,” siger formanden. 

Men da Kronnyhederne foreligger kritikken fra FOA og kilderne vedrørende stressforholdene og de manglende medarbejdere, får tonen en anden lyd:

“Det er ikke nyt, at der er pres på personalerekruttering. Nu ved jeg ikke, hvor meget stress forholdene fylder. Jeg vil hellere tale med FOA om det, end jeg vil tale med journalister om det. Indtil jeg har undersøgt tingene, kan jeg ikke bare sidde og tage alt for pålydende,” siger formanden.

Ellen Petersen vil undersøge forholdene nærmere, før hun tager en konkret beslutning på området, oplyser hun. Hun anerkender, at sygemeldingerne med stress er en alvorlig problematik, og man skal tage stress som sygdom aldeles alvorligt. 

FOA genkender problematikken

Fælles tillidsrepræsentant for hjemmeplejere i Randers, Jack Thorøe Nielsen, hentyder til, at det ikke kun er i Randers Kommune den er gal med hjemmeplejen, men et landsdækkende problem, der har strukket sig over et par år:

“Vi har et offentligt system, der bløder. Det føles som at slukke ildebrande dagligt,” siger Jack Thorøe Nielsen.

“Der mangler personale. Det sætter yderligere pres på det faglærte personale, at uuddannede personale skal ind og løfte en opgave,” tilføjer tillidsrepræsentanten.

Borger oplever, at sygemeldinger præger hverdagen

89-årige Nangcy Pharsen har igennem mange år modtaget hjemmehjælp, men inden for det seneste halve år har hun dog bemærket en betydelig forandring i, hvem der passer hende.

“Seks dage kom der seks forskellige medarbejdere, det er jeg træt af. Det seneste halve år er der kommet mange forskellige plejere”

Nangcy Pharsen påpeger dog, at de hjemmehjælpere, der kommer, er gode til at udføre deres arbejde.

I 2021 har regeringen sammen med finanslovspartierne afsat yderligere 192 mio. kr til faste teams i hjemmeplejen.

I Danmark har vi en række officielle flagdage og andre mærkedage, hvor der altid flages med Dannebrog. I Randers Kommune vil man også gerne have klare principper for, hvornår der gøres brug af symboler til sympatitilkendegivelser. Det skal et nyt forslag afklare.

Af: Sebastian Pfaff

I Randers Kommune er der et ønske om mere faste rammer, når det kommer til brugen af symboler, når der skal udvises sympati for en sag.

En god ide med faste rammer

Et nyt forslag blev derfor præsenteret på kommunens økonomiudvalgsmøde mandag den 24. januar, og Randers Kommunes viceborgmester Claus Berggren (V), der er næstformand for udvalget, er tilhænger af forslaget:

“Jeg synes, det er en god idé med faste rammer. På den måde kan vi spare ressourcer, fremfor at samle 31 byrådsfolk til en snak om diverse sympatitilkendegivelser,” siger næstformanden for økonomiudvalget.

Forslaget bliver går nu videre fra økonomiudvalget til byrådet, og økonomiudvalgets næstformand er meget tilfreds med forslaget.

Ikke alle flag er velkomne

Hvis forslaget godkendes, er der dog visse scenarier, Claus Berggren ikke håber vil udspille sig i Randers Kommune.

I konkrete tilfælde vil Randers Kommunes borgmester nemlig alene skulle beslutte hvor, hvor længe og hvordan en eventuel sympatitilkendegivelse skal finde sted.

“Det er naturligvis en god idé at hejse Tysklands flag, hvis vi får en tysk delegation på besøg ,” siger han

“Men jeg ville være ked af, hvis Randers Kommunes borgmester (Torben Hansen (S), red.), der er Socialdemokrat, hænger et rødt flag op den 1. maj. Det synes jeg ikke ville være på sin plads. Arbejderne må gerne fejre 1. maj, og de må også gerne gå i Fælledparken i København. Det har jeg ikke noget problem med, men jeg har et problem med, hvis kommunen begyndte at flage den 1. maj,” siger Randers-politikeren.

Områder borgmester Torben Hansen (S) vil komme til at råde over med hensyn til sympatitilkendegivelser

1. Markering af lokal almennyttig sag eller begivenhed – Det kan eksempelvis være en i forbindelse med en større lokal begivenhed.
2. Lokale katastrofer
3. Nationale katastofer


*Byrådet står ifølge forslaget for markeringer af generelt almennyttig sager såsom anvendelse af regnbuesymbolet i forbindelse med FN’s internationale dag mod diskrimination.
Kilde: Randers.dk

Rosa Lykke Yde fra Socialistisk Folkeparti Rosa Lykke Yde er ligeledes i Randers Kommunes økonomiudvalg. Hun er enig i, at forslaget er en god ide.

Det skyldes blandt andet erfaringer fra den kronjyske byrådssal, hvor der tidligere har været noget tvivl om kommunens retningslinjer, når det kommer til flagpolitik.

“Jeg er tilhænger af forslaget. Det er en god idé at få forventningsafstemt den slags ting, så der aldrig opstår tvivl om, hvilke retningslinjer vi arbejder med. Vi har tidligere haft sager, hvor nogle har været i tvivl om vores retningslinjer, så det er godt at få genovervejet, om vi har nogen, og få dem slået fast en gang for alle,” siger Rosa Lykke Yde (F).

Tidligere problemer med manglende retningslinjer

Manglen på faste retningslinjer har f.eks. vist sig engang, hvor Dansk Folkeparti ønskede at have Dannebrog hængende inde i byrådssalen. Det er dog ikke den eneste sag, som Rosa Lykke Yde mindes.

“Engang blev der også flaget den 1. maj på Randersbro. Det var der mange politiske drøftelser om. Jeg tror, at disse episoder har ført til, at forvaltningen nu har sat sig for at lave disse retningslinjer,” siger hun.

Det var 3F Randers og LO, der med særtilladelse fra Randers Kommune hang Dannebrog og røde flag med skriften “1. maj” op på Randersbro tilbage i 2020.

På de officielle mærkedage hejses flagende ved Det Gamle Rådhus, ved Laksetorvet samt på kommunale skoler og institutioner i Randers Kommune.

Læs mere om flagdagene her.

Ved starten af enhver ny byrådsperiode, skal lokalpolitikerne i Randers typisk igennem mere end 90 dagsordenspunkter. I år er det 96 punkter, lidt flere end sidste år. Det er rigtig mange punkter at forholde sig til. Derfor har vi spurgt to af Randers Byråds nye medlemmer om, hvordan de tackler deres officielle debut-optræden.

Af Anders Funch Engelstad

Der er mange ting at sætte sig ind i når man er nyvalgt og skal stifte kendskab til en hel kommune. Det er lidt over to måneder siden, at Randers’ borgere valgte et nyt byråd. På mandag samles det nye byråd, hvor de får sig en ilddåb. Her skal de igennem en lang, lang liste af punkter. Hele 64 af disse punkter omhandler valg til diverse bestyrelsesposter.

Ingen rådhuspandekager

Nuvel, Randers er langt fra Københavns Rådhus’ berømte pandekager, men på mandag kan Randers byde på noget andet:

’’Det, der skal deles ud, er kødben. Langt de fleste bestyrelsesposter er uden vederlag og udelukkende interessebetonet. Og så er der de der kødben. Der er et par enkelte poster, som giver ekstra kroner, så jeg ser frem til at se, hvem Torben Hansen (Borgmester, S) synes skal bestride dem,’’ fortæller Lars Axel Nielsen, der er nyvalgt medlem for Nye Borgerlige.

Faktisk er det ikke kun folkevalgte, der kan modtage disse kødben. De kan også tilfalde personer, som for eksempel ikke blev valgt i november. Et eksempel på dette så man i 2018 i Nordfyns Kommune, hvor der var ramaskrig, da de lønnede bestyrelsesposter tilfaldt de partier, som ikke kom ind, men var i valgforbund med den nye borgmester.

Nye Borgerlige-politikeren frygter dog ikke, at dette scenarie kommer til at udspille sig i det kronjyske. For ham er det vigtigste, at de mest kompetente og engagerede personer får de relevante poster.

Han ønsker ikke at afsløre, hvorvidt om han selv får tildelt nogle poster.

De nye drenge i klassen

Tre af stolene i byrådssalen tilhører i denne periode en nystiftet lokalliste. Østbroen, som partiet hedder, gik til valg på, at de er imod Klimabroen. Fem af dagsordenspunkterne omhandler sågar også dette emne, hvorfor Peter Møller Kjeldsen, der er byrådsmedlem for Østbroen, udtaler:

’’Vi er ikke særlig berørt af mængden af punkter på mødet. Det kan da godt se lidt voldsomt ud, men vores fokus ligger på Klimabroen. Det er det, vi er valgt ind for at kæmpe imod.”

Begge de nyvalgte byrødder tilføjer, at de glæder sig til at samles med deres nye kollegaer, men understreger at udsigten til en lang debutaften ikke kuer dem.

Byrådsmødet afholdes i Arena Randers klokken 16:00. Det vil være åbent for tilhørere og kan også transmitteres på Randers Kommunes hjemmeside.

Efter gårsdagens pressemøde blev det en realitet, at barerne den 1. februar kan holde åbent hele natten. Og det er noget der glæder Barrys Pub i Randers.

Af Tobias Farholt Jørgensen

Et år og 323 dage. Det er så lang tid siden, at regeringen første gang lukkede Danmark ned. Men d. 1. februar kan danskerne igen nyde et restriktionsfrit Danmark. Det betyder også en genåbning af nattelivet – og det er til stor begejstring for medejer af Barrys Pubs Eddie Kristiansen.

”Det er fantastisk! Det glæder vi os helt vildt til,” siger han.

For selvom størstedelen af Storegades barer har valgt at lukke i takt med, at restriktioner om udskænkning mellem 22-05 blev vedtaget, har Barrys Pubs været trofaste og budt randrusianerne velkommen indenfor. Det har dog ikke været uden konsekvenser.

”Det har kostet noget at holde åbent. Vores normalt travle vintertid har været helt død, og vi har været nødsaget til at skære ned på blandt andet medarbejdere.”

Pubben har henover vinteren fortsat vist fodbold, hvilket Eddie Kristiansen nævner har kunnet holde dem åbne.

Fuldstændig klar til næste uges genåbning

Men snart skænkes der igen øl fra alle pubbens fadølshaner. Tirsdag kan Barrys Pub atter serverer alkohol efter klokken 22, og de er klar til at modtage masser af festglade borgere.

”Vi er fuldstændig klar! De fleste øvrige barer åbner først i weekenden, så tirsdag glæder vi os til, at vi igen kommer tilbage til det normale.”

Eddie Kristiansen fortæller også, at Barrys allerede er i gang med at planlægge aktiviteter, hvor blandt andet deres traditionelle karaoke-aften genopstår. Han tager dog tingene, som de kommer, og til at starte med vil han bare nyde de frie tøjler.

”Vi har ikke planlagt det store her i starten. Vi skal bare nyde, at vi kan åbne fuldt op. Jeg har haft kontakt med alle de lokale musikere, der ikke kan vente med at komme og optræde. Der skal nok komme masser af events til gæsterne.”

Første karaoke-aften bliver lørdag d. 5 februar, hvor randrusianerne igen kan skråle med på sange som Sweet Caroline.

Flot, men ekstraordinært 2021

Selvom den seneste juleperiode var til den hårde side, kunne Barrys Pub forlade 2021 med en flot omsætning. Faktisk kunne Eddie Kristiansen og de andre ansatte på trods af restriktioner fejre rekordår. Han ser sommerens EM, samt nedlukningen af mange af konkurrenterne som grundlag for succesen.

”2021 var et flot år. Vi solgte omkring 25.000 øl. Det er rekord. De øvrige konkurrenter havde lukket omkring juni, og derfor fik vi alle studenterne herned. Derudover var der selvfølgelig EM, hvor vi havde fyldt ved stort set alle kampe.”

Eddie Kristiansen tror dog næppe på, at det sker igen, selv hvis nye restriktioner skulle vedtages. Han glæder sig også til at kunne fortsætte det gode samarbejde med de øvrige barer på gågaden foran Barrys Pub, hvor de blandt andet arrangerer udendørs koncerter.

Randers går nogle kolde dage i møde hen over weekenden.

Fredag formiddag vil Randers opleve flot vejr fra morgenstunden med lave temperature omkring 1 grad. I løbet af dagen vil temperaturene stige, i takt med at et skydække trækker ind over byen. Højeste temperatur vil være 5 grader. Sammen med skyerne kommer der en jævn vind fra sydvest ind over byen. Skydækket vil i løbet af natten til lørdag resultere i regnbyger der vil vare hele lørdagen. Her vil Randrusianerne også opleve en hård vind med vindstød op til kuling med 18m/s.

Søndag bliver en kold og blæsende dag, med sol og kuling om formiddagen, mens eftermiddagen vil være præget af byger og mildere vinde. Højeste temperatur vil være 5 grader.

Endnu flere lyse timer. I dag, torsdag den 27. januar, har solen været oppe i 8 timer og 14 minutter. Det betyder at dagen er tiltaget med en hel time og 7 minutter fra vi havde vinter solhverv.

Ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser en stigning i antallet af solariebrugere i 2020 – og så er fire ud af ti solariebrugere under 18 år, første gang de besøger et af landets solcentre. Vi har taget temperaturen på de unge randrusianeres holdning til at ”gå i sol”.

Af Signe Gru og Amalie Obbekjær

I Danmark har man inden for de seneste 15 år opnået meget ny viden om skadeligheden ved solariebrug. Alligevel viser den seneste kortlægning af danskernes solarievaner alligevel en stigning i antallet af solariebrugere.

Det gælder også Randers, hvor flere randrusianske unge fortæller, at de ikke tænker særlig meget over konsekvenserne, fordi de ikke konfronteres med information om skadeligheden.

Solen skinner på Tropic Sun
Tropic Sun er én af de solcenterkæder, som er velbesøgt i Randers. Samlet har franchisekæden 36 centre fordelt ud over landet, hvoraf fire af dem er placeret i Randers. Og her er der også gang i hjulene:

“Det går rigtig, rigtig godt. Selvom vi har været ramt af nedlukninger, så er det gået supergodt i de perioder, hvor vi har været åbnet op,” siger Carina Feveile, som er medejer af solariekæden.

Selvom hun ikke vil ud med nogen specifikke tal om hvor velbesøgte de randrusianske solcentre er, slår Carina Feveile fast, at:

”Det går godt over hele linjen – og mindst lige så godt som før corona.”

”Døden skal jo have en årsag”
Michael Andersen er 34 år og flittig bruger hos Randers’ solarier. Det begyndte dog allerede i en alder af 15 år. Siden dengang har han stort set gået i solarie hver anden dag:

”Jeg ved godt, man kan få hudkræft af det, men det er ikke noget, jeg tænker over. Nu når jeg hverken ryger eller drikker, så må døden jo have en anden årsag,” fortæller Michael Andersen.

Han fortæller, at han gør det fordi, han godt kan lide følelsen af at være brun – og så er han desuden langt fra den eneste af sine venner, som besøger solcentrene jævnligt:

”Mange af mine venner går også i sol. Det er bare en naturlig ting, og ikke rigtig noget, vi snakker om.”

I videoen ovenfor kan du desuden møde Stine på 16 år og Johanne på 20 år, som begge er solariebrugere. Her fortæller de blandt andet om, hvordan den manglende kampagneindsats på området gør, at de ikke holder sig tilbage, når kuløren skal vedligeholdes.

Ingen penge til forebyggelse
Brian Køster er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og står bag rapporten ”Danskernes solarievaner 2020”. Han erkender, som pigerne i videoen nævner, at kampagneindsatsen mod solariebrug i de seneste år har været ikkeeksisterende.  

Han har svært ved at vurdere, om den nylige stigning i solariebruget decideret kan siges at være en indikation på, at solariernes storhedstid er på vej tilbage. Men han peger på en række faktorer, som kan ligge bag stigningen:

“Der kommer selvfølgelig hele tiden nye unge, som ikke har oplevet den massive kampagneindsats som Kræftens Bekæmpelse begyndte tilbage i 2007. Og så er der nok også en gruppe, som ikke tænker så meget over det mere, fordi der ikke er så stort fokus på lige præcis solariebrug længere.”

Derudover peger Brian Køster også på, at der fra statens side ikke prioriteres nok penge til forebyggelsesområdet, som netop skulle finansiere kampagner mod solariebrug:

“Man kan sige helt overordnet, så er forebyggelsesområdet bare underprioriteret. Det er ca. 3% af sundhedsbudgettet, som går til det, mens der er potentiale til at kunne forebygge 30 – 40 % af sygdomstilfælde. Så der er helt klart en skævvridning i, hvor lidt vi prioriterer den indsats, som kan give mennesker mulighed for helt at undgå sygdomme som hudkræft.”

Da håndboldene i weekenden ramte nettet på banerne, gav det ikke kun et point på pointtavlerne. Som led i Danmarks Indsamlingen blev der på de Randrusianske håndboldbaner samlet knap 30.000 kroner ind til den gode sag.

Af Louise Langæble Petersen

Et fælles håndbolddanmark er i år med til at samle penge ind til Danmarks Indsamlingen. A.P. Møller fonden og A.P. Møller – Mærsk donerer nemlig 50 kroner pr. scorede mål i alle håndboldkampe i weekenden 22. og 23. januar til indsamlingen.

I weekenden blev der i Randers kommune spillet 18 håndboldkampe. Det betyder efter redaktionens beregninger, at kampene i Randers Kommune har samlet knap 30.000kr ind til indsamlingen ved hjælp af A.P. Møller fonden og A.P. Møller – Mærsk.

67 mål i lokal forening

IF Fjorden, der er ligger i Øster Tjørslev, havde to gennemførte kampe i weekenden. Her blev der i alt scoret 67 mål og derved var foreningens spillere med til at samle næsten 3500 kroner ind til den store indsamling.

Foreningen er stolte af sine spilleres præstationer og støtter ikke Danmarks Indsamlingen udover den fælles donation med A.P. Møller fonden og A.P. Møller – Mærsk. Det har ikke været muligt under den nuværende situation for foreningen.

”Lige nu har vi rigeligt at gøre med at holde holdene kørende i forhold til Coronarestriktioner. Hvis ikke vi aflyser kampe, aflyser modstanderne kampe, som så skal passe ind i travl dagligdag”, fortæller Morten Mikkelsen der sidder i bestyrelsen for Håndbold i IF Fjorden.

Han understreger, at det er ikke, fordi foreningen ikke har lyst til at hjælpe til den gode sag.

Lige vilkår for alle

Der er tale om et nyt samarbejde mellem Dansk Håndbold Forbund og A.P. Møller fonden og A.P. Møller – Mærsk. Tidligere har det været foreningerne selv, der har arrangeret indsamlinger til den gode sag. Anna Valentin Heide, der er udviklingskoordinator i Jydsk Håndbold Forbunds Kreds 4, mener dog, at initiativet samler hele forbundet.

”Super fedt at alle mål, uanset om man var U9 eller 2.divisionsspiller, tæller med i Danmarks indsamlingen”, fortæller hun.

Jydsk Håndbold Forbund Kreds 4 råder over Djursland, Randers, Hobro, Hadsten, Viborg, Bjerringbro og Stoholm områderne. Udregninger viser, at der i hele kreds 4 er blevet scoret ca. 2190 mål som giver næste 110.000 kroner fra de kronjydske håndboldhaller til Danmarks Indsamlingen.

Hverken A.P. Møller fonden eller A.P. Møller – Mærsk ønsker at oplyse præcis, hvor mange mål, der er kommet ind i weekenden.

Coronakrisens børn

I 2021 var A.P. Møller fonden og A.P. Møller – Mærsk også med til at samle penge ind til Danmarks indsamlingen. Dengang var det ikke håndboldspillerne. I stedet var helt almindelige danskere, der var ude og gå ture for den gode sags tjeneste.

Danmarks Indsamlingen samler for andet år i træk penge ind til Coronakrisens børn. Det gør de ved udviklingsprojekter i 12 land, der skal give børnene nyt håb og nye muligheder på trods af Corona. I 2021 blev der ved indsamlingen samlet over 120 millioner kroner. Danmarks Indsamlingen kan ses lørdag den 29. januar kl. 19 på DR1.

Den 26. januar 2022 kom regeringen med en nyhed, danskerne længe har ventet på: Danmark kan fra d. 1. februar 2022 se frem til en fuld genåbning. Denne nyhed ser især Randers Sundhedscenter frem til, hvor de regner med, at flere borgere vil tage imod deres tilbud igen.

Af Amalie Hother Sørensen

Under coronanedlukningen har alle tilbud i Randers Sundhedscenter været tilgængelige for borgerne. Leder af Randers Sundhedscenter Tove Tranæs Voss har dog under corona oplevet en nedgang i antal deltagere for de forskellige forløb:

”Vi har lagt mærke til, at langt færre anvender vores rygestopforløb og de instanser vedrørende livsstil og mental sundhed, som man selv skal tilmelde sig til,” lyder det fra Tove Tranæs Voss.

Under coronanedlukningen har Randers Sundhedscenter flyttet mange af deres tilbud udendør eller lave dem online for at mindske smitten. Dog har de oplevet en generel nedgang i interessen blandt borgerne i Randers Kommune:

”Interessen er blevet ’overrulet’ af frygten for smitte”.

Dog har Tove Tranæs Voss en klar forventning om, at skuden vil vende, nu hvor restriktionerne ophæves, og at flere borgere vil tage imod deres tilbud igen.

Lige nu ser Randers Sundhedscenter frem til d. 7. februar, hvor de fejrer sundhedscentrets 10 års jubilæum med forskellige foredragsholdere. Her vil Tove Tranæs Voss nu overveje at øge antallet af billetter med den fulde genåbning.

Den nye film ’Hvidstensgruppen 2’ har premiere den 10. marts, men skulle være udkommet den 25. december. Det kan mærkes hos den historiske Hvidsten Kro. 

Af Caroline Rømer

Krovært Søren Fiil på Hvidsten Kro kan mærke, at filmen Hvidstensgruppen 2 er blevet udskudt.

”Vi har haft en del bestillinger i forbindelse med, at folk skulle ind og se filmen, men som har annulleret, fordi de ikke kan komme ind og se den før den 10. marts,” siger Søren Fiil, men tilføjer at han regner med, at de kommer tilbage.

Søren Fiil husker tilbage på, da den første film udkom. Der kom fyldte busser til Hvidsten Kro for at få en bid mad og opleve kroen.

”Der gik en uge, og så begyndte det hele at vælte. I 15 måneder havde vi travlt. Specielt om sommeren,” siger Søren Fiil. 

Ifølge kroejeren har de mange besøgende resulteret i, at kroen blev restaureret og vedligeholdt.

Den beskedne krovært forventer ikke lige så mange besøgende i forbindelse med Hvidstengruppen 2, men tilføjer: 

”Nu er vi først lige kommet i gang igen, og folk skal også have tid til at planlægge”. 

På baggrund af interessen har kroen blandt andet etableret et mindre museum, så besøgende gæster kan høre mere om den historiske gruppe midt i arnestedet for dens opståen.